Erotik hver dag – den store konklusion

sponsor1

 

 

Så har vi taget hul på et nyt år, og har samtidig fået vort lille december-projekt ”24 dage med erotik hver dag” en smule på afstand. Det er nu mere end 14 dage siden, det var juleaften, hvor sidste dag af projektet for både os og en lang række andre friske, danske par løb af stablen.

Herunder får du en lille ide om, hvad både jeg og Manden og en håndfuld af de øvrige medvirkende par fik ud af de daglige ”anstrengelser” med erotik hver dag.

Umiddelbart må konklusionen vurderet over en bred kam være, at ”tvungen sex” SÅ mange dage i træk er en lidt for stor mundfuld for de fleste. Til gengæld er det det hele værd, når alt gøres op – ikke mindst oplevet i bakspejlet, når tingene er kommet lidt mere på afstand.

Trine og John: Det blev til rigtig meget nøgenhed!

”Sikke en december måned med LYST. Lyst blev for os et tema, der skulle sættes ord på. Indledningsvis var det overskriften med det lidt rå budskab ”24 dages tvungen sex” som fangede opmærksomheden. Der var nok noget kinky over det.

Men efter snakken med dig (Joan) om den lidt bredere tilgang, hvor det både var det erotiske og det sensuelle, så handlede det ikke kun om at blive nøgne sammen for at bolle, men også om hvordan vi blev nøgne. Eller skulle vi overhovedet være nøgne?

For os blev det til rigtig meget nøgenhed, men også til en bedre forståelse for hinandens perspektiv på begreber som lyst, sex, kys, kærtegn.

”Hvorfor trækker du dig i den og den situation, hvor jeg vildt gerne vil kysse med dig?” ”Hvad mener du egentlig når du siger, jeg har lyst til dig skat?”

Vi har også fået bekræftet, at det er meget forskelligt, hvad mænd og kvinder har lyst til. Det er så udfordringen at finde en løsning, der fungerer for os begge.

Vi er begge enige om, at lyst giver mere lyst, og at lysten ikke kommer af sig selv, når forelskelsen først har lagt sig. Det er noget, man skal arbejde for.

Vi har lært rigtig meget af at være med I dette eksperiment, og har virkelig fundet ud af, at vi i højere grad skal prioritere tid til hinanden. Også til de små ting i hverdagen, som fx kys og kram.

Det har været et sjovt og enkelt eksperiment, og vi burde alle have mere fokus på vores parforhold.”

Catharina og Lazze: Vi kører projektet videre på egen hånd

”For os har eksperimentet med erotik hver dag været en stor succes! Vi har fået åbnet døre i vores forhold, som vi ikke var klar over fandtes, og er kommet hinanden endnu nærmere. Faktisk har vi valgt at køre videre på projektet, og denne her weekend er første gang siden start, hvor det ikke kan lade sig gøre. Grundet at Cath er på Sjælland og jeg på Fyn.

Det værste var starten. Den første uge var både plaget af sygdom, menstruationssmerter og sygt barn, samt at det føltes meget som pligtsex. Derefter var det ligesom en massage. Lidt ubehageligt i starten, for så og blive mega godt og afslappende.

Efterhånden som tiden gik, blev det frækkere, mere åbent og intimt både rent seksuelt, men også på alle andre intime dele af forholdet. Sågar påvirkede det vores generelle humør i en positiv retning og gav langt mere overskud.”

Camilla og Aske: Vi overvejer at indføre projektet 14 dage ad gangen

”Det har været lækkert, og vi har nydt det 100 procent. Meeeeen, december er en travl måned og er ikke den måned, vi selv ville have valgt at udføre projektet i.

Ikke fordi det bliver stressende eller kedeligt at skulle have sex hver dag, nok nærmere fysisk umuligt og anstrengende i længden. Især når der samtidig er eksamen, udenlandsrejser med arbejde, lange arbejdsdage, julefrokoster, influenza og diverse indkøb. Så det der med at være hjemme samtidig, har ikke været helt nemt for os.

Vi har snakket om, at vi måske skulle indføre projektet igen, men så i 14 dage ad gangen.

Projektet har gjort vores sexliv et mere åbent samtaleemne, og har både gjort vores sexliv og forhold bedre. Vi har faktisk kun fået brugt glidecremen fra Sinful.dk,  og der er ikke noget at klage over der.”

Katrine og Andreas: 24 dage med erotik hver dag er hårdt arbejde

”December var en spændende måned for os. Først og fremmest så synes vi, at projektet var utroligt spændende. Og selvom vi ikke fuldførte grundet en knæoperation, føler vi alligevel, at vi har fået en del ud af det. Vi er både blevet lidt klogere på os selv individuelt, men også på os sammen.

Da først den akavede fase, hvor det hele føltes som pligt var overstået, nåede vi et punkt, hvor det føltes lidt som at være helt nyforelsket igen. Dette ændrede sig dog igen hen mod slutningen, og vi er begge enige om, at 24 dage med “tvunget” intimitet er hårdt arbejde. Og på en eller anden måde fratager en del af spontaniteten. Når det så er sagt, så har vi haft det sjovt, og vi er blevet endnu bedre til at snakke sammen.”

Joan og Manden: Erotik hver dag i december er en kæmpe opgave

”Jeg og Manden har helt klart haft mere sex sammen i løbet af december måned (i hvert fald frem til juleaften), end vi ellers ville have haft, hvis vi ikke var kommet på dette her projekt. Faktisk ret meget mere, er vi begge overbevist om. Og dette har vi kun oplevet som positivt, men samtidig også som en ekstra pænt stor opgave. Oven i alt det andet, julemåneden nu engang byder på. Så selv om vi var på alle dage, så blev det ofte ikke til helt så meget, eller helt så fantastisk, som vi havde håbet på.

Som endnu engang understreger, at det primært, er lysten, der bør drive værket. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at Womanizeren måtte på banen op til flere gange.

Læs anmeldelse af Womanizer pro 40

Sex skal ikke være som at gå på arbejde, hvor man bare skal, men b ør derimod en fælles ”hobby”. Man sammen dyrker og ikke mindst glæder sig til at dyrke, når behovet og lysten nu er til stede.

Den korte konklusion for vores vedkommende må være, at december 2016 var super lærerig, på rigtig mange måder. Og vi udelukker på ingen måde, at vi tager en tørn til, men nok ikke lige i december. Derimod måske engang til sommer, og så nok max 14 dage i streg. 24 dage er trods alt, som sagt, lidt af en mundfuld. Også selv om man holder nok så meget af hinanden – og har et nok så godt sexliv kørende.”

joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten). Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud