Derfor kan netflirt være godt for parforholdet

netflirtNetflirt er blevet kodeordet for kæresteparret Søren og Jannie (der begge er i slutningen af 20erne), jeg og Manden fik kontakt til i forbindelse med projekt ”24 dage med daglig intimitet

For mindre end et år siden var det unge par på randen af en skilsmisse, men fik vendt skuden ved at give hinanden ubegrænsede friheder til at flirte godt og grundigt igennem via nettet.

Tidligere havde Jannie og Søren forsøgt sig med et swingerklub besøg, der gik helt galt.

I stedet fandt de opskriften på et mere spændende sex- og samliv via erotisk kontakt til profiler på diverse sexdating og netdating sider.

Her fortæller det unge par om deres erfaringer med netflirt, der i sidste instans fik dem til at blive sammen.

Netflirt er uforpligtende lir

Søren: ”Efter otte år sammen, hvor der var fuld fart over feltet og to børn var kommet til, var der gået alt for meget far, mor og børn i vores parforhold. Samtid med, at sex og kærlighed var blevet en by i Rusland. Hvorpå ideen med at tage i swingerklub ret så spontant opstod, men endte i en sand katastrofe. For hverken jeg eller Jannie var klar til at tage et så stort et spring.

Så frem for krydderi på sexlivet, så endte klubbesøget i kæmpe skænderier og jalousi, og det var endda uden at have sex med andre i denne her klub. Så ikke kun blev vi slået tilbage til start. Swingerklub oplevelsen bragte os rent faktisk skridtet nærmere et endeligt brud.”

Jannie: ”Jeg tror det kom bag på os begge, at det gik så galt efter klubbesøget. For på daværende tidspunkt havde vi næsten intet sexliv sammen. Så det kunne næsten kun gå fremad. Men her blev vi begge klogere. Det eneste positive ved oplevelsen var, at vi begge fortsat evnede at blive jaloux. Så et eller andet sted, heldigvis da, havde vi fortsat følelser for hinanden.

Da tingene igen var faldet lidt til ro, og vi igen-igen havde valgt at give forholdet en sidste chance. Om ikke andet for børnenes skyld. Så kom Søren en aften på den ide, at vi burde forsøge os med netflirt, sammen. Og uden at det skulle blive til andet og mere end lidt lir. Som forhåbentlig så kunne føre til, at vi efterfølgende havde lyst til at kravle ind i sengen sammen.”

Det tænder mig, at Jannie tænder andre mænd

Søren: ”Den torsdag aften, efter børnene var blevet lagt, hvor vi over nettet for første gang storflirtede med et andet par, der havde vi efterfølgende bare den fedeste sex sammen. Og det, der umiddelbart tændte mig, var parrets store interesse for helt specielt Jannie.

Også selv om, indrømmer jeg gerne, at det da gjorde lidt ondt på mig, at interessen for min person ikke var helt lige så stor. Men nu var det også primært en ekstra pige til en fræk trekant, parret var på udkig efter.

Under alle omstændigheder gjorde oplevelsen, hvor vi også udvekslede erotiske billeder, at vi efterfølgende havde den bedste og mest intense sex, vi i mange måneder havde oplevet.

Jannie: Da vi ret hurtigt fandt ud af, hvad en omgang hot netflirt kunne gøre for vores dengang ikke eksisterende sexliv, og at vi pludselig igen begyndte at få øjnene op for hinanden, da sad vi næsten hver aften og flirtede med andre mænd, kvinder og par. Og hurtigt blev det til, at vi sad foran hver vores computer, hvor vi havde helt personlige flirts kørende. Mens vi dog samtidig så hinanden en smule over skulderen. For skulle det være, så skulle det nemlig ikke foregå i det skjulte.

Og selv om det lå lige til højrebenet, at det meget hurtigt kunne udvikle sig til meget mere end at skrive frækt og bytte billeder med andre profiler, så har vi hele tiden holdt os til, at det frække ikke skal komme længere end til nettet. Det har hverken jeg eller Søren lyst til eller behov for. Og da slet ikke nu, hvor vores sex- og samliv for alvor er kommet op i fulde omdrejninger igen.”

Netflirt er brændstof på det fælles sexliv

Søren: ”Ingen roser, uden torne. Og en af tornene ved at kaste sig ud i at skrive frækt med fremmede kvinder og mænd på netdating – og sexdatingsider er, at personen i den anden ende af ledningen meget ofte vil mere end blot at skrive. Og så er det super svært at være 100 procent ærlig, hvis vedkommende fx spørger til, om man er single.

Problemet opstår selvfølgelig ikke, hvis man er kold i røven. Men det er hverken jeg eller Jannie. Så ofte er det hele tiden en fin balancegang. Specielt hvis man hurtigt kan fornemme, at han eller hun, man nu skriver med, ønsker at mødes med en irl.

Et andet problem er også, at man undervejs også kan risikere at lade sig friste. Lad os nu sige, at jeg skriver med en sød og fræk pige, der ønsker at mødes. Så kan det da godt kilde lidt i maven. Her er det så bare vigtigt, at man hele tiden har helt rene linjer med sin partner. Og dette får man altså kun ved, at ens partner hele tiden har mulighed for at følge med på sidelinjen.

Og er det sådan, at jeg eller Jannie begynder at opleve jalousi og usikkerhed i forhold til en netflirt, den anden har gang i, så gælder det om at slutte samtalen lige med det det samme. For ingen flirt er mere værd end at man skal kunne stoppe den fra det ene øjeblik til det næste.”

Fedt med opmærksomhed og komplimenter

Jannie: ”Den form for opmærksomhed og komplimenter, man, specielt som kvinde, får ved at flirte på nettet, er noget af det mest opbyggende, man overhovedet kan opleve. Personligt kan en flirt med en flot og fræk fyr gøre mig helt høj. Og efter sådan en omgang, er jeg som regel kun ekstra aktiv på lagnerne. Og heldigvis tænder Søren da også kun mere og mere på, at fyrene tænder på mig.

Når det kommer til de kvinder, Søren skriver med, så bliver jeg både stolt og glad, når en kvinde giver ham komplimenter. Hvis hun altså ikke er alt for ung, er jeg ikke bange for at indrømme. På den front er Søren noget mere hårdhudet end jeg er. Om jeg skriver med en fyr, der er 20 eller 50 år, det betyder overhovedet intet for ham. Så længe det bare bliver ved skriverierne.”

Søren: ”Det bedste, vi nok har fået ud af vores frække flirts med andre over nettet er nok, at vi begge er blevet meget mere åbne og ærlige omkring vores seksuelle fantasier og lyster. I dag bruger vi både porno og sexlegetøj, vi ikke gjorde tidligere. Samtidig kan vi tale 100 procent åbent med hinanden omkring det med at fantasere om at være seksuelt sammen med andre. Som alle jo alligevel gør, er jeg helt sikker på. Det er bare langt fra alle, er jeg lige så sikker på, der er hudløst ærlige omkring det.

Sidst med ikke mindst er vi også begyndt at eksperimentere med former for sex, vi tidligere ikke engang kunne drømme om at dyrke. Og alt sammen inspireret af nogle af de frække samtaler, vi hver især eller sammen har haft med andre mænd, kvinder og par via nettet.”

Jannie: ”I vores verden er netdating og sexdating ikke kun for singler. For par, som os, hvor sex- og samlivet næsten helt var gået i stå, er det en rigtig god måde at få mere spænding og krydderi på tilværelsen igen. Men det skal prøves i praksis, inden man for alvor finder ud af, om det er noget for en eller ej.

Vigtigst af alt er dog, at aftalerne er helt på plads, inden man opretter den første profil og begynder at skrive med andre mænd og kvinder. For ellers er det, at det lynhurtigt kan komme ud på et skråplan. At man fx lader sig rive lidt for meget med, og så kan det alt det spændende og positive hurtigt blive vendt til negativt.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud