Flamingo – dyrisk elegance
Nu kan Manden fandeme spille trommer på mit G-punkt. Vildt skørt! Tromme, synge, ryste, spille forskellige spil – alt sammen for at give mig nydelse. Og så er Flamingo, det nye produkt er blevet døbt, styret via smartphonen.
Vibratorleg, både ude og hjemme
Vibrator-ægget med den lange og slanke hals, Flamingo, er velegnet til både træning og leg. Samt er et af de produkter, man alene og som par kan benytte både ude og hjemme. Bare man har sin smartphone lige ved hånden – og det har de fleste af jo. Mere eller mindre døgnet rundt. Ude af huset, hvis man er til at lege i det offentlige rum, kan ens partner passende, via sin smartphone, styre og kontrollere de former for vibrationer, hun nu engang skal stimuleres med. Og her sætter kun fantasien grænser. For når hun først har sin Flamingo oppe, er det kun hende selv og partneren der ved, hvad man har gang i der midt på restauranten. Eller hvorfor dog ikke også på en tur i det lokale supermarked, der kun gør indkøbene til aftensmaden tanden mere spændende end ellers.
Kinesisk knald eller ej
Jeg ved godt, at jeg i mange år har trashed ofte ekstremt billige sexlegetøjsprodukter, og af god grund. Først og fremmest har jeg været efter de produkter, jeg helt personligt omtaler som ”kinesisk knald”. Ikke at kinesisk som sådan er lig med billigt og dårligt. De fleste store brands bliver jo produceret i Kina. Det, jeg bare mener, er, at der til overflod eksisterer rigtig meget dårligt og uigennemtænkt L.O.R.T., når det gælder sexlegetøj. Og mange af disse kommer ude fra østen, primært Kina. Vi taler om seriøst dårlige produkter, udført i dårlige materialer. Dårlige kopier af store, respekterede brands, som er med til at give hele branchen et mindre seriøst og positivt omdømme.
Men, men, men! Her skiller producenten Magic Motion sig altså ud, og på den positive måde. Magic Motion er kinesisk design, og produceret i Kina, men står rent faktisk bag en række ok gode produkter. Og Flamingo er ikke det første gode produkt, jeg har fået fra Magic Motion. Sidste år kom producenten på banen med et sæt bækkenbundskugler, jeg også er ret begejstret for. Og nøjagtig som med Flamingo, er kuglerne styret af en tilhørende app, som indeholder et hav af sjove og opfindsomme måder at træne bækkenbunden på.
Læs mere om Magic Kegel bækkenbundskuglerne her
Nu har jeg så fået fingre i Flamingo, der er et vibrator-æg, og om du vælger at benytte produktet som bækkenbunds-æg eller G-punkts-æg, er et spørgsmål temperament. Du kan nemlig benytte det smartphone-styrede æg til begge dele. Og som navnet siger, så ligner hun, med lidt god vilje, en Flamingo, og hun ankommer i en pæn og neutral æske. Fuglen er 100 procent vandtæt, og genopladelig via USB. Desuden er hun ergonomisk designet, samt udstyret med en ganske kraftig vibrator.
Flamingo i medicinsk silikone
Vibrator-ægget er fremstillet i medicinsk silikone – og så fungerer Flamingos hals, som antenne (sender), og har en tænd/stop-knap placeret oven på fuglens hoved. Ægget kan i øvrigt benyttes både med og uden din smartphone. Hvorfor det kun giver rigtig god mening, at on/off-knappen er placeret for enden af halsen, hvor den er nemmest at komme til. Ved manuelt brug, altså uden smartphonen som mellemmand, har du syv forskellige programmer at vælge imellem. Jeg vil dog klart anbefale, at du benytter smartphonen sammen med vibratoren. For mig giver alt andet ikke rigtig nogen mening.
Selve formen og størrelsen af ægget passer mig helt fint. Ægget ligger i mig, som det nu skal. Styrken i vibrationerne er også meget fint varieret. Så om du er til de mere brummende vibrationer, lige som jeg selv, eller måske foretrækker de mere bløde og milde vibrationer, passer Flamingo fint til os alle. Dog klart sjovest, mener både jeg og Manden, er de features, der findes i app-en. Blandt andet at man kan kontrollere sin Flamingo med musik-, stemme- og costum-designede vibrationsprogrammer, der giver mange gode muligheder for at lege og prøve sig frem.
Seriøs bækkenbundsguide
Det, jeg også godt kan lide ved Flamingo er, at hun både er seriøs og sjov at benytte. I den seriøse ende af spektret finder man bækkenbunds-guiden, som hjælper en i den daglige træning. Mens de foreløbige to spil, der er at finde på app-en, helt klart er ovre i den noget mere sjove og underholdende afdeling af muligheder. Det ene spil, består simpelthen af et miniature trommesæt, der toner frem på smartphonens skærm, og som Manden har fået ualmindeligt meget sjov ud af. Når han sidder der med sine trommer, bliver han nærmest til en lille dreng, der meget u elegant, igen og igen, hamrer sine fingerspidser ned i den stakkels iPhone-skærm. I det mindste godt, han har en iPhone 6+, så han rammer bare nogle af trommerne.
Det andet spil går noget mere simpelt ud på at ryste en bold rundt på skærmen af telefonen, der så aktiverer æggets vibrationer. Dog ikke et spil, vi fik synderligt meget ud af. Til gengæld glæder vi os rigtig meget til at opleve, hvad fremtidige opdateringer kan byde på af nyt og spændende i netop den kategori. Altid godt og grine! Sidst men ikke mindst, er muligheden for at kunne vælge sin helt egen musik, sine helt egne rytmer, der styrer æggets vibrationer, også et stort plus i forbindelse med at benytte Flamingo via smartphonen. Her skal du simpelthen bare downloade den musik, du nu er til, og så vil Flamingo helt automatisk ”danse” efter rytmerne.
[embedplusvideo height=”500″ width=”610″ editlink=”https://bit.ly/1GbUCSH” standard=”https://www.youtube.com/v/LFPmrmKxfrs?fs=1″ vars=”ytid=LFPmrmKxfrs&width=610&height=500&start=&stop=&rs=w&hd=0&autoplay=0&react=1&chapters=¬es=” id=”ep9718″ /]