Veronicas kamp for at opnå orgasme

veronica bag gardinEn god og sød bekendt, 29-Årige Veronica fra Ålborg, fortæller her om baggrunden for, hvorfor hun den dag i dag endnu ikke har oplevet at få orgasme. Men det skal forhåbentlig nok komme en dag, håber og tror Veronica, der er overbevist om, at en kedelig episode fra teenageårene ligger bag orgasme-blokaden.

Svært at savne noget, man aldrig har oplevet!

-Det er lidt svært at savne noget, jeg aldrig nogensinde har oplevet, er jeg ret så overbevist om, og der har da også været perioder, hvor jeg helt seriøst har tænkt, at det med at få en orgasme, at opleve en orgasme, er ret så overvurderet og opreklameret. Men så alligevel jo ikke helt.

For når jeg fx hører veninderne fortælle om deres oplevelser med at få orgasme, og jeg læser om andre kvinders oplevelser med forskellige typer af orgasmer, så bliver jeg selvfølgelig da nysgerrig på, hvad det mon er, jeg indtil videre er gået glip af, fortæller 29-årige Veronica fra Aalborg, der er en af de kvinder, der aldrig har oplevet at kunne få en orgasme.

Hverken en klitoris eller en vaginalorgasme.

-Heldigvis kan jeg sagtens føle lyst, og også sagtens have lyst – og opleve stor glæde og tilfredsstillelse i forbindelse med sex.

Læs her om Veronicas oplevelse med erotisk legetøj

Men hver gang, der er optræk til at få en orgasme, så har det indtil videre altid endt med ingenting. Jeg kan nok bedst forklare det på den måde, at det går fra 100 til 0 med min lyst på ingen tid. Som når man trykker på en kontakt og lyset slukkes.

Der kan være rigtig mange både fysiske og mentale årsager til, at man som kvinde (eller mand) ikke evner at opnå forløsning (udløsning eller orgasme) i forbindelse med hverken sex eller onani. Og er man først endt i den onde cirkel, hvor det af den ene, anden eller tredje årsag altså bare ikke kan lade sig gøre, så kan det være endda rigtig svært at ændre på – eller som i Veronicas tilfælde, i det hele taget at få prikket hul på bylden.

Udsat for traumatisk

overgreb som 15-årig     

-Som cirka 15-årig blev jeg udsat for et overgreb.

Jeg blev ikke decideret voldtaget, men min daværende kæreste gik langt over mine grænser, der i situationen resulterede i, at jeg blev rigtig bange og gik i panik.

Efterfølgende følte jeg mig dybt krænket. Det var fantastisk pinligt og jeg følte mig beskidt, og oplevelsen sidder fortsat meget dybt i mig.

Om min manglende evne til at opnå orgasme udelukkende stammer fra netop den episode, jeg som teenager oplevede, er selvfølgelig meget svært 100 procent sikkert at svare på.

Personligt er jo dog ret overbevist, fortsætter den kønne nordjyde, der læser til fysioterapeut og bor sammen med sin kæreste, der indgående kender til Veronicas forhistorie, og som på bedste vis forsøger at hjælpe og støtte hende, når end behovet er der.

At du lige nu og her ret så indgående kan læse om Veronicas problemer med at give sig 100 procent hen seksuelt – og af samme årsag endnu ikke har evnet at få orgasme, er en væsentlig del af Veronicas måde i dag at bearbejde problemet på.

-Siden overgrebet har jeg forsøgt at arbejde med mig selv, og at jeg i dag kan stå frem og tale ærligt og åbent om dette her, er et stort og meget vigtigt skridt for mig – og kan forhåbentlig på den lidt længere bane bidrage til, at jeg på et tidspunkt helt kan lægge traumet bag mig.

Sex er med årene blevet mere intimt

-Jo ældre og mere moden og voksen, jeg er blevet, er det rent seksuelle gået hen blevet kun mere og mere intimt for mig. Hvor det tidligere var en meget mere fysisk oplevelse.

Sex for mig handler i dag meget mere om intimitet og tryghed end noget rent fysisk.

Som uden tvivl, er jeg også overbevist om, er vejen frem til at kunne slappe endnu mere af i både krop og sjæl, når jeg er sammen med min kæreste, fortsætter Veronica, der som 17-årig fik taget sin mødom.

Veronica vil ikke påstå, at hun decideret jagter at opnå denne her orgasme – for begynder man først at tænke alt for meget over at komme i mål, så ender det i stedet bare med at give endnu mere bagslag, er hun overbevist om.

-Formentlig er det en form for mental blokade, jeg har, og begynder jeg først at tænke alt for meget over, at jeg bare ikke kan, så kan jeg med garanti bare heller ikke – og så er det, at lysten helt forsvinder.

Så i situationen, om jeg er alene eller sammen med kæresten, skal jeg kun blive endnu bedre til at slappe af og bare nyde – og så kommer det med orgasmer, forhåbentlig, på et tidspunkt helt af sig selv, slutter Veronica, der i skrivende stund, sammen med kæresten, er ved at undersøge/teste, om forskellige og meget effektive typer af vibratorer måske kan være med til at prikke hul på bylden – ved simpelthen at bypasse det mentale aspekt.

Om det ad den vej lader sig gøre for Veronica at bryde den onde cirkel, får du svaret på her på bloggen om ikke så lang tid.

————–

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud