Håber på at blive mere afslappet, og et lille vægttab!

IMG_1588

Iben efter eksperimentets afslutning:

Iben fik sin Mia fra sinful.dk

SKAL bare have tid til orgasme

Som opstart på februar måneds O-eksperiment, måtte Iben ”nøjes” med en enkelt orgasme om dagen – eller hvis muligt, to lige efter hinanden. Det kneb nemlig en smule med at finde tiden, roen og overskuddet til at gøre det både morgen og aften.

At eksperimentet – lidt desværre – lige skulle falde sammen med, at Iben skulle starte på nyt jon efter en lang periode som sygemeldt på grund af en stress relateret depression, gjorde det naturligvis heller ikke nemmere med de daglige orgasmer – for det kræver nemlig, at man giver sig selv tid til det.

Orgasme får mig til at slappe af

”Jeg ville ønske, jeg kunne have fundet tid til at få i hvert fald en orgasme om dagen, for jeg ved jo, hvor godt orgasmen er for både krop og sjæl – specielt hvis man har en masse uro i kroppen og bare trænger til at få slappet af.

Omvendt, har jeg nu også fundet ud af, bliver man også nødt til at indse, at planerne bare ikke altid holder – og februar har bare været en ret så travl måned, hvor jeg atter skulle ud af huset og på arbejde. Derfor er det desværre heller ikke blevet til nær så mange orgasmer, som jeg egentlig havde håbet og ønsket.

Fremadrettet håber jeg dog på igen at få mere tid og overskud til at gøre det – og gerne igen på daglig basis, for ikke kun booster til lysten og sexlivet, de daglige orgasmer virker også afslappende og giver på sigt mere energi, er min helt personlige erfaring.

————–

Efter uge 1:

Orgasme lig med ro og afslapning

 

Se Ibens Erotiske gadget her

 I den første uge har ”nøjedes” med at give mig selv en enkelt orgasme om dagen, eller eventuelt to lige i streg, hvis muligt. Pt. handler det nemlig ret meget om at finde tid og overskud til det – eller måske rettere tid, fred og ro til at få det gjort.

For mig er den daglige orgasme lig med fred og ro og afslapning for både krop og sjæl, og jeg har helt klart brug for de her stunder – lidt lige som når jeg slapper helt af med at lytte til mindfullness, der også får mig ned i gear, til at slappe af.

For mig personligt er det vigtigt, at der er fred og ro i huset, når jeg skal have mine orgasmer.

Så jeg gør det som regel om eftermiddagen, når jeg er alene – og jeg benytter tiden og forløsningen som en slags selv medicinering for krop og sjæl.

Lige som jeg forsøger at spise sundt, få luft ved at gå en lang tur – og i det hele taget få en masse dagslys her i den mørke tid. Der alt sammen er med til at hjælpe mig igennem denne her lidt svære periode, hvor jeg som bekendt forsøger at smide pillerne.

En orgasme eller to om dagen, er i min verden hjælp til selvhjælp – både her og nu, men i høj grad også på den noget længere bane.”

 

——————–

Iben inden O-eksperimentet:

Håber at kunne dæmpe den indre uro

Iben har over flere perioder været sygemeldt med stressrelaterede depressioner og har i længere perioder været medicineret med diverse antidepressiva – en kombination, der siden 2007 har lagt et effektivt låg på Ibens følelsesliv samt forringet hendes lyst til sex ret så betydeligt.

Samtidig har hun i lange perioder haft endda meget svært ved at opnå orgasme, men nu ser det heldigvis mere lyst ud for akut-sygeplejersken fra Kellerup.

For snart tre måneder siden lagde Iben pillerne på hylden, fra den ene dag til den anden, og tog samtidig sit liv og skæbne i egen hånd, og selv om hun fortsat er midt i kampen, hvor der både er gode og mindre gode dage, så er Iben stålsat med hensyn til at komme helskindet både fysisk og mentalt ud på den anden side af ”afgiftningen”.

”Ved at deltage i orgasme-eksperimentet håber jeg på at kunne nedsætte den indre uro, at blive mere afslappet i kroppen – og også gerne opnå lidt mere energi. Et lille vægttab ville da også være dejligt. Rent psykisk håber jeg på mindre stress, mindre angst og færre negative tanker, men i stedet opnå lidt mere mentalt overskud i hverdagen, siger Iben.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud