Når sex truer…..!

 


Der er helt klart fordele ved at have en 10 år yngre og – synes jeg i hvert fald selv – ret så attraktiv hustru, men der er altså også ulemper – eller i hvert fald en af slagsen, og den er altså kommet snigende – lidt som en tyv i natten. Nemlig sexlysten – hvor hendes de sidste år kun har været støt stigende, mens min egen ditto har været støt faldende (dog langt fra til et nulpunkt, men alligevel).

 

Joan har svært ved at få nok….!

I dag er det sgu hende, altså Joan, der ligger vågen til langt ud på natten og hygger sig med sexlegetøjet, mens jeg sover sødt – eller i hvert fald forsøger at sove sødt, imens jeg i underbevidstheden frygter – ja, helt reelt faktisk frygter, at hun pludselig er til mere end hvad det erotiske legetøj kan gøre for hende.

Specielt – og det ved jo alle, både mænd og kvinder, er det ekstra slemt bestemte dage om måneden, nemlig i den nok så ”frygtelige” ægløsnings-periode, hvor stor sexlyst hos hende kun bliver endnu større, endnu mere udtalt og dyrisk, endnu mere (fare)truende – altså for lille mig.

Selvfølgelig kan jeg sige nej, og gør det da også, endda ret ofte, men der er trods alt stadig så meget mand og ”tyr” i mig (om ikke andet oven i knoppen), at den dårlige samvittighed sådan nærmest konstant nager. For jeg burde jo, og dengang da jeg var yngre – ja, der havde jeg jo lyst i døgndrift – kunne jo nærmest i døgndrift, ville konstant og hele tiden.

Omvendt ved jeg også godt, at vores situation, jeg og Joans, faktisk er helt normal – altså vores respektive aldre taget i betragtning. Mænd peaker jo som bekendt seksuelt allerede i 20-erne, mens kvinder gør det i 30erne, hvorfor kombinationen mand i slutningen af 40erne sammen med kvinde i slutningen af 30erne sådan rent lyst-mæssigt ikke er det mest optimale. For nogen af parterne.

Men nu er sex jo ikke alt her i livet…prøver jeg igen og igen at forklare hende.

Dobbelt omvendt!

Dobbelt omvendt (hvis der er noget, der altså hedder sådan), så kan vi begge også tydeligt huske de første år af vores forhold, hvor det var mig, der hele tiden havde lyst og ville – og hvor det konsekvent var Joan, der på den ene eller anden facon uddelte medlidenhedssex, når jeg altså havde plaget nok. Og dengang var det jo hende, der lå inde med den dårlige samvittighed.

 

…det har jeg ikke!!!

Nå, men intet er – som bekendt – så dårligt, at det ikke er godt for noget. Helt personligt kan jeg i hvert fald få sex, når jeg har lyst – helt seriøst. Jeg skal bare sige til, så er hun der – og det er sgu da også ret fedt. Enhver mands drøm – eller noget i den stil!

Desuden, er jeg ret sikker på, så vil det atter udjævne sig med årene. (Jeg har dog hørt om modne/voksne kvinder, hvor lysten bare bliver mere og mere påtrængende…men nej, nu skal jeg heller ikke male ham med hornene i panden på væggen – ikke engang på soveværelses-væggen).

Nå, bliver sgu pludselig helt lysten af alle de ord, så kunne være, jeg skulle pifte på hende!!!!!

På den anden side, så er der jo også nyhederne i fjerneren, sååååååå!!!

————–

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud