Æg i solen

sponsor1

Jeg får, som tidligere skrevet her på bloggen, ind imellem tilsendt nyt sexlegetøj.

Blandt andet fordi jeg tester forskellige “dimser” for ekstra bladet net – men nok også fordi, jeg har beskæftiget mig med sexlegetøj siden mine spæde dage på rapports mandeblade i sidste årtusinde.

Og da jeg ikke mener, at man kan udtale sig om sådanne ting uden selv at være prøvekanin, ja så….. hmmm!!!, lad os bare sige, at jeg har haft meget mellem ben…. Øhhh, hænderne!!!

Jeg er måske nok en lidt spøjs pige – forstået på den måde, at jeg er ikke særlig nem at forarge, støde, fornærme eller lignende. Og når det kommer til sex og erotik, parforhold, kærlighed – ja, alt den slags, så er jeg yderst åben, sådan verbalt.

Til gengæld er jeg super blufærdig, omkring min egne krop. Nå ja, elsker da at blive bekræftet, og holder da også af, at holde af mig selv. Men jeg bliver aldrig en af dem der gladeligt viser mig frem uden en trævl på kroppen i alt offentlighed. Nå… mere om det en anden gang.

Æg med posten

Nu har jeg altså fået det her nye vibrator-æg, nok mest fordi, det skulle være yderst nyskabende. Og fordi Søde Stine mener, at jeg da må være den rette til at finde ud af, om det nu også er så nyskabende endda.

Ægget hedder Lilian (fra Odeco), og det ligner mange af e andre vibrator-æg, men er dog helt klart et af de bedre af slagsen. Med til legetøjet hører også en trådløs remote, men det er ikke det der er nyt.

Hvad helt nyt er, at Lilian er udstyret med en såkaldt pressure sensor, der gør ægget tryksensitivt – og det har jeg altså ikke hørt om før. Og var egentlig også lidt i tvivl om, hvad det fra min side ville indebære. Men prøves, det skal det jo, og jeg elsker det. Det er sgu sjovt med alt det nye legetøj.

Jeg brugte først lidt tid på at finde rundt i funktionerne, og det er egentlig let nok, når altså bare man kan finde ud af at læse instruktionerne – noget, jeg ikke altid husker, inden jeg går i krig med at teste. Hvilket med jævne mellemrum så har ført til skideballer til Manden, når så heller ikke han har kunnet få l…. til at fungere!

Men efter fem minutters indsats lykkedes det mig at finde rundt i alt det Lilian kan, som her følger:

1. Ægget kan fungere alene med faste vibrations-programmer, altså man trykker direkte på ægget.

2. Det kan styres/kontrolleres af den trådløse remote, som i øvrigt selv vibrere (så er man to piger, der leger sammen, såå), så ægget kan altså tages mellem benene og med på fx par-bytur.

3. Pressure sensor. Nu er det så ens bækkenbundsmuskulatur, der styrer vibrationsstyrken. Forklaring følger senere.

Jeg testede ægget lidt herhjemme, sådan bare plantet i “prinsessen”, mens jeg tullede rundt i huset, og det er en vildt sjov fornemmelse at mærke hvordan Lilian virker/føles på pressure mode.

Står man stille og slapper fuldstændig af i bækkenbunden, holder den op med at snurre/vibrere, og lige så snart, man atter laver en smule bevægelse, begynder vibrationerne så igen.

Det er jo ret så fedt, og samtidig et fint bevis for, at vi kvinder faktisk bruger vores bækkenbund i vores daglige tøffen omkring.

Se ægget her

Kunne Lilian bruges mere konstruktivt?

Men egentlig ville jeg først og fremmest finde ud af, om ægget (også) kunne bruges lidt mere konstruktivt.

Så derfor valgte jeg at tage det med en tur i solen – de tolv minutter, jeg alligevel skulle ligge der på ryggen og maven, kunne jeg jo lige så godt bruge på noget fornuftigt. Altså lige ud over at gå fra bleg til steg på farveladen. Bleg kan være fint nok – eller nej, det kan ej, lidt farve er altid bedre.

Nå men, forstil dig altså mig – Joanb  – liggende nøgen, ja nøgen, i solen, her kan ingen jo nemlig se mig! Og skiftevis spænde op og slappe af i bækkenbunden – nogen man selvfølgelig ikke lige umiddelbart kan se, en kvinde gøre.

Så næste gang du mener at høre en kvinde, måske i bussen/toget eller et helt tredje sted, hvor tiden bare skal gå, stå og stønne sagte, så er det altså ikke sikkert hun har specielt ondt. Måske er hun bare i gang med den daglige æg-træning – af bækkenbunden!

Anyway!, jeg fik de tolv minutter til at gå, og meget hurtigt, og det var også vældigt underholdene.

Ægget virker for vildt, og det er så fedt at få en kontant belønning, lige nu og her! Og god samvittighed, naturligvis. Så jo, ægget Lilian er meget nyskabende, set med mine øjne – og oplevet på/i egen krop!

Nu behøver man jo ikke lige gøre den daglige træning i solariet. Dette vil jeg faktisk kraftigt fraråde, alt nemlig med måde. Men hvis man alligevel ligger og ser tv eller slapper af til lidt musik, måske læser en god bog, så er Lilian altså oplagt som trænings-vægt til “prinsessen”.

Kort om Pressure mode:

Du finder tryk-sensitivt-programmet (et af tre programmer), og lægger så ægget op i din prinsesse.

Forsøg så at spænde op i bækkenbunden, og begynder ægget at vibrere, ja, så er du jo fint kørende.

Styrken af vibrationerne afhænger af, hvor meget du evner at klemme sammen om ægget.

Personligt ville jeg nok passe lidt på med at gå helt amok i starten. Bækkenbunden er jo en muskel, og kan som alle de andre muskler blive overbelastet.

Så start i stedet lidt roligt, og brug træningen som en daglig hygge-tjans, måske i selskab med et blad eller en bog, hvis du da kan koncentrere sig om det.

Find Lilian ægget med remote her

——————————————————————————————

About joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten).
Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

Comments

  1. Jana says:

    Hejsa Joan

    Jeg ville gerne hører lidt om hvordan den fungere med fjernbetjeningen i brug, er der mulighed for et indlæg om det også?
    Har nemlig lige fået ægget men måtte sende det retur da fjernbetjeningen ikke virkede på mere end 15cm. afstand og når jeg skulle lave knibeøvelser med det oppe så skulle jeg praktisk taget være gsablå i hovedet før det rørte på sig (og jeg skulle ikke være så “død” på det punkt).. 🙂

    Håber at du kommer med noget respons og evt. et lille tillæg hvor fjernbetjeningen er omtalt..

    Tanker fra Jana

    • joanb says:

      Hej Jana

      Og tak for dine ord.
      Jeg kommer ikke til at blogge Odeco ægget igen, da jeg konstant finder nye dimser, jeg helt vildt gerne vil prøve, og nogle gang derefter dele med jer:) Men jeg håber at du kan bruge nedenstående til noget.

      Gasblå i hovedet!!! Tror jeg bestemt ikke er meningen.
      Jeg har dog oplevet i mere “fugtige” perioder af cyklussen, eller hvis der er brugt lidt rigeligt glidecreme, at ægget kan glide så langt op, at musklerne ikke helt kan aktivere tryksensoren. Så har jeg bare trukket lidt i snoren igen, eller sat mig op istedet for at ligge ned.
      At remote og æg kun kan “snakke” sammen på 15 cm’s afstand har jeg ikke oplevet, og i det tilfælde ville jeg da bestemt også sende ægget retur.

      Knus
      Joan

Speak Your Mind

*

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud