Massage og Hamp – hmmm

Lad mig lægge ud med at slå fast, at det har været helt umuligt for os at finde frem til et vinderlys – et enkelt massagelys, der bare overgik alle de andre.

Alle otte lys var nemlig, viste det sig, fine og massagevenlige – hertil kommer desuden, at jeg (Manden) hele vejen igennem var ham, der masserede, mens Joan (det heldige asen!) var hende, der over en periode på små 10 dage fik SÅ meget afslappende massage, at hendes årskvote definitivt er opbrugt. Desuden skal mine ømme armmuskler også på tiltrængt rekreation, tak!

Nå, men alt dette for at nå frem til, at jeg og Joan til sidst, da ”regnskabet” skulle gøres op, besluttede os for at pege på to favoritlys hver – og herunder kommer altså mine to massagelys-vindere.

Læs om Joans favoritter her

eb_heart-candle-dreamsicleHjerte-lys med hamp og otte olier

Mit første favoritlys, Dreamsicle, er en ægte tre-i-en-oplevelse – forstået på den måde, at produktet er duftlys, massageolie og moisturizer/fugtgiver til huden på samme tid. Lige som hjertelyset (formen) er 100 procent organisk, indeholder E-vitamin og hele otte forskellige olier, der fungerer som en rigtig god kombi. Hertil kommer indhold af hamp, for det ikke er løgn, der har en helende effekt. ”Brænde-tiden”, vi har valgt at kalde lysets opstartsperiode – altså tiden der går, indtil man kan begynde at hælde af olien, er her på kun 15 – 20 minutter, men så dufter soveværelset altså også af eksotiske frugter – på den positive måde. Lyset har en frisk og lækker duft, synes vi begge. Olien er lækker og nem at benytte, og man kan både hælde direkte fra hjertet eller benytte den medfølgende hældeske. Benytter man skeen, bliver olien lidt mindre varm/brændende på huden end hvis man hælder direkte fra beholderen.    En tredje positiv ting ved dette lys er, at den masserede hud efterfølgende er dejlig blød og velduftende (af eksotiske frugter), lige som denne olien egner sig helt fint til vintertørre hænder, fandt jeg helt personligt ud af.

Pris: 99,00 kroner (175 ml.) Lyset kan købes her

bwarmVoks og planteekstrakt i silikone-stage

Joan giver da også mig (en sjælden gang) massage, men som regel er det altså mig, der glæder og tilfredsstiller hende – og her er det altså ret praktisk for en lettere fumlefingeret mand som mig, at hælde olien direkte fra lyset. Dette er super nemt med bSwish – bwarm Rav, hvor lyset er placeret i en yderst hældevenlig design-silikone-stage.  Dette, mit favoritlys nummer to, er fremstillet af naturlig, kosmetisk voks og diverse planteekstrakter, og når voksen først er blevet flydende, der tager en lille halv times tid (25 – 30 minutter), er den blevet til en drøj og massagevenlig olie, som samtidig plejer og fugter huden. Duften er også yderst behagelig. Lidt sød i det, uden det dog bliver kvalmende. Vi er lidt mere ovre i en tiltalende blanding af honning og vanilje. En sidste fed feature ved dette lys er, at den hældevenlige silikone-stage både kan og bør genbruges. Produktet er lidt dyrt, hvis man udelukkende tager indholdet af vokslys i betragtning, men dette bør man altså heller ikke, er min/vores mening.

Pris: 135,00 kroner (52 gram) Køb dit lys her

IMG_5608En svag duft af rose og kanel

Det danskproducerede massagelys ExquiZ med duft af rose/kanel, er rigtig god som massageolie, men tænder desværre ikke rigtig på duftfronten, mener specielt Joan. Hun er nemlig i høj grad til, at duften ikke kun skal være tiltalende, men også gerne lidt kraftig i det – og duften af rose og kanel er altså ikke specielt fremtrædende. Ellers, som sagt, en ret lækker massagevoks, det kun tager små 20 minutter (stort plus) at forvandle til en lige så lækker og massagevenlig olie, der er pænt drøj i brug – altså som ikke kræver, at man hvert andet øjeblik hælder mere olie på. ExquiZ massagelyset kommer i en fin og rund metalkrukke/beholder med en lille og prkatisk hældetud, der i ”gerningsøjeblikket” gør det noget nemmere at dosere olien. Man(d) kan dog også hælde olien op i egen hånd først – på den måde bliver den lidt mindre varm, inden den havner på ryggen/balderne/benene af personen, der ligger under for massagen. Gælder selvfølgelig for alle massagelys!

Pris: 149,00 kroner (130 gram) Lyset er fundet her

E22245Sød, men også lidt fedtet

Investerer man i massagelyset Swede Sence, får  man virkelig volumen for sine penge, og duften, der som bekendt også tæller, er en behagelig blanding af grapefrugt, palmarosa og petitgrain – svært at forklare, men skal duftes. Olien er klar til brug efter 15 – 20 minutter, der er pænt hurtigt, men så er masage-scenen og duftorgiet altså også sat. Er, som alle de andre massagelys, vi i denne ombæring har testet, ok at massere med, men er også en smule ”fedtet” i det. Bliver ikke helt så letflydende som de andre olier, er lidt mere fed/fedtet i konsistensen – er dog fortsat helt fin at massere med. Emballagen, et plus, er hældevenlig, og så er prisen i forhold til mængden af indhold endda rigtig god. Så kigger du udelukkende på prisen, er dette nok det bedste bud. Kan, lige som med alle de andre lys, også ”blot” benyttes som duftlys.

Pris: 89,00 kroner (150 ml.) Lyset er fundet her

 

 

———–

 

 

joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten). Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud