Den onde og u-sexede cirkel

I mange år troede jeg ikke, at jeg var helt normal – ja, jeg var faktisk ret overbevist om, at jeg var dybt unormal. I hvert fald når det kom til min lyst, altså mit sexdrive – eller nok rettere manglende lyst til sex sådan generelt.

Jeg blev faktisk bevidst om min seksualitet ret tidligt. Præcis hvornår og hvor gammel, jeg var, da jeg oplevede min første orgasme, husker jeg ikke, men jeg har sgu nok ikke været mere end 11 – 12 år. Jeg kan nemlig huske, at jeg stadig lyttede til Sandra Kim’s ”J’aime la vie”, som vist vandt Melodi Grand Prix den gang. Jeg kan heller ikke helt huske hvordan jeg opdagede, at min krop pludselig kunne noget helt særligt. Men det var noget, jeg kun skulle have med mig selv, vidste jeg – i hvert fald på daværende tidspunkt. Til gengæld mindes jeg ret tydeligt, hvor nemt det var at få orgasme, da jeg som 15-årig fik min første ”rigtige” kæreste, og hvor det intime i den grad kom i spil, da han var seks år ældre end jeg, og havde erfaring med noget jeg kun sporadisk havde set i blade. Jeg husker, han dårligt kunne røre mig, uden at det hele bare gik på mig, og at jeg efterfølgende blev ekstremt flov over min ukontrollerbare reaktion – altså lysten til meget mere. Hvilket gerne resulterede i, at jeg slog op med den stakkels mand, hver gang vi havde været sammen. Hvilket han utroligt nok fandt sig i. Han var virkelig min ”første”.

Eksperimentere, udforske og nyde                               

Siden hen har jeg lært rigtig meget mere om mig selv og min krop. Jeg har oplevet seksuelle opture, med lysten til at eksperimentere og udforske og bare nyde. Du ved, tiden inden unger, hvor bekymringerne stadig var få, og hvor det mentale overskud var lige så stort som det fysiske. Omvendt har jeg i den grad også oplevet, hvad langt de fleste forældre oplever, når ungerne er små, nemlig at lysten bare ligger gemt så langt væk i prioriteterne og er umulig at finde – altså at ”tampen aldrig brænder”. I takt med, at ungerne er blevet ældre, er min oplevelse gudskelov også, at sexlivets glæder lige så stille er kommet snigende tilbage. Det værste, altså i forbindelse med sex, jeg nok har oplevet, var at blive fanget i den onde, u-sexede cirkel – og hvad mener jeg så med det???? Jo, jeg har været stresset!!!!! – og er det fortsat ind imellem, og har også prøvet at være i depressionslignende tilstande, men har altid valgt at klare det selv, ikke nødvendigvis en klog beslutning, skal jeg lige skynde mig at sige.

Stress er for mig i høj grad lig med manglende lyst.

I den forbindelse har jeg talt med en god bekendt, psykiater og musiker Henrik Littauer, om mine teser om orgasmens vigtighed i forbindelse med stress og depression. Blandt andet har vi diskuteret det her med at kunne opleve psykisk lyst, men at kroppen simpelthen bare er for udmattet eller bare ikke i stand til at tænde fysisk. Eller at man fysisk godt kan tænde, men bare ligger der på ryggen og gør rent og lægger tøj sammen (altså oppe i hovedet), mens man elsker med sin partner. Simpelthen ikke være til stede i nuet!

Og Henrik siger disse kloge ord:

”Det er velkendt, at stress og depression kan give nedsat libido/sexdrive, og således påvirke såvel lysten til sex som evnen til at få orgasme. Mange typer af medicin kan også påvirke sexlysten og evnen negativt – heriblandt antidepressiva.”

Tilbage til den onde cirkel

For at vende tilbage til den onde sex-cirkel, så har jeg ofte tænkt på, hvad det egentlig var, der til sidst fik mig ud af den, og her er en helt bestemt ting, der bliver ved med at dukke op i tankerne: min elskede Hitachi Magic Wand – du ved, sådan en lidt antik sag fra 1970erne med ledning. En el-drevet stav-vibrator, vi taler 240 v, som jeg for 12 år siden fik via Tidens Kvinders, i forbindelse med en klumme, jeg skulle skrive. Hitachi Magic Wand var det eneste apparat, der kunne give mig denne her forløsning, jeg så desperat manglede i mit liv. For mig kunne ”staven” på en eller anden måde by-passe min psykiske bevidsthed, gå direkte i nerverne og stimulere mig til orgasme. Jeg kunne bare lægge mig på sengen, fuldt påklædt, tænde for apparatet, placere ”staven” på klitoris, altså uden på bukserne, tænke på alt mellem himmel og jord, der lige faldt mig ind – og så få en orgasme/forløsning. Jeg behøvede overhovedet ikke arbejde for det, eller være til stede oppe i hovedet. Men den afstressende effekt, dette havde på mig, var meget markant – og er det stadig, den dag i dag. Faktisk kan jeg kurere milde hovedpiner med ”staven”, som i dag dog ikke længere er en Hitachi, men flere forskellige typer af Wands, som du kan læse mere om her. Men hvorfor er orgasmen egentlig så vigtig for vores velvære????? – altså ud over at den er den ultimative, kropslige oplevelse. Hvordan kan det være, at orgasmen måske lige frem kan afhjælpe stress og forbedre livskvaliteten hos kvinder med depression? Hvad er det for en kemi, man sætter gang i, hvis regelmæssig nærvær, seksuelt samvær og orgasme/forløsning bare er en selvfølge???? Man siger, at sex næsten er lige så vigtigt og væsentligt som at trække vejret, spise og drikke, men kan man mon risikere at blive syg, hvis man ikke har regelmæssig sex? – og opnår regelmæssig orgasme/forløsning?

Oxytocin modvirker depression?

Til dette siger Henrik:

”Oxytocin er et hormon, vi udskiller, når vi følelsesmæssigt er tæt sammen. Hormonet skal kunne stimulere til orgasme, der også, i sig selv, udløser mere oxytocin. Om oxytocin modvirker depression direkte, eller indirekte, er noget, der forskes i, og mekanismen er endnu ikke klarlagt. Lige som der blandt forskere ikke er helt enighed omkring mulige behandlingsmæssige konsekvenser. Og formentlig er netop det at miste sexlysten – og evnen til at opnå orgasme, i forbindelse med en depression, eller medicinering for samme, ikke hensigtsmæssigt. Forstået på den måde, at orgasmen eller oxytocinet, der dannes i forbindelse med seksualakten, i sig selv kan virke helende eller måske ligefrem forebygge depression. Personligt er jeg overbevist om, at regelmæssig orgasme modvirker depression – og bør være del af et sundt normalliv. Helt personligt tror jeg dog ikke, at orgasmer i sig selv giver samme mængde oxytocin i blodet som ”rigtig” sex. Her behøver man blot tænke kvaliteten af orgasme alene kontra de orgasmer, man får med en partner. Men nu er der jo selvfølgelig forskelle på kvinder, og mange oplever de selvfremkaldte orgasmer som bedst.”

Husk dig selv og dine behov

Jeg og Henrik kunne blive ved, i en uendelighed, når det kommer til disse disse tanker og emner, og Henrik er eksperten, når det kommer til det menneskelige sind. Så det er nok ikke det sidste, du hører til ham her på bloggen. Til gengæld er jeg jo nørden, ved du nok, og står du som kvinde i en situation, lige her og nu, hvor orgasmen bare er så skide svær eller måske helt umulig for dig at opnå, så lad være med at tro, det simpelthen bare skal være sådan. Nej, ta’ kampen op! Lad være med at finde dig i, at du lige nu bare ikke kan. For med lidt omsorg – og måske også lidt ekstra hjælp – fra fx en Magic Wand, er jeg ret så overbevist om, at det i den sidste ende kan lade sig gøre for dig. Først og fremmest skal du dog altid lytte til dig selv – og din krop.

Det er jo trods alt dig, der i sidste ende ved bedst!

 

Knus Joan

 

———————————————————————————————————————–