Guldet venter i den virkelige verden, mænd!

 

 

6412_1164450224203_3164200_n

Ordene i dette indlæg er på ingen måde baseret på smarte undersøgelser eller tørre statistikker, men er udelukkende skrevet ud fra egne iagttagelser igennem de snart mange år, jeg har arbejdet med og skrevet om det danske marked for IRL- og netdating. Der, i hvert fald for netdatings vedkommende, i Danmark tog sin ret så eksplosive begyndelse tilbage i slutning af 1990erne, da giganterne Dating.dk og Scor.dk, der fortsat er førende på området, gik i luften i cyberspace. Og resten af historien kender vi – nemlig at der i dag, her i 2013, snart findes et utal af danske som internationale netdatingsider, der henvender sig til alle typer af aldersgrupper og personligheder, man næsten kan forestille sig – og kun endnu flere sitets kommer hele tiden til.   Og ja, selvfølgelig lader det sig da gøre for en del at finde ny kæreste og/eller sexpartner via de mange moderne dating-muligheder, heldigvis da. Men desværre er det snarere reglen end undtagelsen, at det altså IKKE lader sig gøre– og det er altså så langt fra datingsidernes skyld. Rammerne er hos de fleste nemlig ret meget i orden. Nej, helt grundlæggende, er jeg personligt kun mere og mere overbevist om, handler ”manglende held og dygtighed” i dating-verdenen (om man nu enggang dater i cyberspace eller face to face ude i virkeligheden) om, at mænd og kvinder har en helt fantastisk evne til konstant at misforstå, mistolke og i det hele taget vade direkte forbi hinanden, når der gøres forsøg på at skabe kontakt.

Skønne kvinder på Sommersko

Lad mig komme med et dugfriskt eksempel fra den danske dating-verden anno foråret 2013. Danske www.seeqone.dk, en ny stor spiller indenfor IRL-dating, der blandt andet arrangerer speeddating i København, har en masse dejlige kvinder tilmeldt et café-træf her på onsdag (24. april 2013) inde på Café Sommersko. Mens det altså kniber lidt mere med at få tilmeldt mænd. Ja, du læste rigtigt! – det er ikke kvinder, men derimod mænd, der her er mangel på. Kvinderne har for længst meldt sig under fanerne, klar til forhåbentlig at forårs-speed-score den eneste ene, mens – i hvert fald de københavnske af slagsen – mænd øjensynlig er noget sværere at lokke ud i den virkelige verden, når det virkelig gælder. Og nu er det endda super fantastisk og boblende lækkert forår, efter en ekstra lang og kold vinter. Der da om noget burde få hormonerne til at eksplodere og singlefyrene til at kigge ekstra langt efter en potentiel partner – om da ikke andet for en hyggelig dag og aften.  Ekstra Bladets netavis, jeg selv løbende skriver til om specielt netdating, bragte for nylig en artikel med overskriften ”Mænd tør ikke live-date”. Her havde min kollega blandt andet talt med runningdinner.dk og mere nystartede Seeqone.dk, der begge efterspørger flere mænd til deres arrangementer.

Kvinderne står i kø

”Vi kunne lave mange flere speed dating-events, hvis mændene turde komme ud af deres huler – kvinderne står i kø for at møde mænd! fortalte Michael Rubio til eb, manden bag Seeqone.dk, som afholder flere IRL-arrangementer på ugentlig basis – alt fra dating-arrangementer på cafeer, over salsadans til mountainbike-ture og running dinner. ”Kvinders ur tikker nok lidt anderledes, når de når op i den alder, og derfor er de også mere opsøgende. Både dem, der ikke endnu har fået børn, og dem, der allerede har fået børn. Så man vil date effektivt – som at speeddate. Her kan man ikke lyve om højden eller vægten eller bruge ældre eller retoucherede fotos”, lød det fra Rubio i artiklen. Men det er altså ikke kun på selve dating-platformene, mænd og kvinder langt hen ad vejen går fejl af hinanden. Det gør de i høj grad også under den nok så væsentlige indledende kontakt, hvor sympati og gensidig tiltrækning jo meget gerne skulle opstå – og danne basis for mere. Er man mand på netdating, og det gælder altså alle aldersgrupper, så kan man bruge oceaner af tid på at sende breve, visitkort, blinke osv. til bunkevis af kvinder, uden at få det mindste lille pip retur, mens langt de fleste kvinder får så ekstremt mange henvendelser fra interesserede mænd, at de meget hurtigt hverken orker eller gider svare tilbage. Og I hver sin ende af ledningen bliver begge køn kun mere og mere frustrerede. De mandlige profiler over, at de øjensynlig ikke (sådan kan man i hvert fald hurtigt komme til at tænke) er god/flot/fantastisk/intelligent nok til, at der kan skabes kontakt. Mens kvinderne – lidt som prinsessen i H.C. Andersen eventyret Klods Hans – hele tiden tænker og agerer ”dur ikke!”. For jo flere og ofte lettere desperate bejlere, der nu engang, dag efter dag, melder sig under fanerne, jo højere krav stiller ”prinsesserne” også kun – og den holder jo heller ikke i længden. Oven i dette kommer, for det ikke er løgn, at kun ganske få netdatere (det gælder begge køn) er hudløst ærlige omkring det, de nu engang giver videre i deres profiltekster, breve og fotos. Og meget desværre så virker det ikke som om, at der ikke er blot fligen af en løsning lige om hjørnet. Faktisk virker det mere som om, at vi kun driver længere og længere væk fra hinanden i det store netdatingunivers.

Jeg er en synder!

Til slut må jeg lige bekende en lille synd. Til trods for min status som lykkelig gift har jeg faktisk udgivet mig for at være søgende single på diverse datingsider – for selv at få en ide om, hvordan det på egen krop og sind føles at netdate. Og selv om jeg mener mig ret godt i stand til både at kunne flirte og formulere mig sådan rimeligt på skrift, lige som mit profilfoto da heller ikke (regner jeg da med!) fik kvinderne til at løbe skrigende bort, så har jeg altså på ingen måde problemer ved at sætte mig ind i, hvor forbandet svært det må være er at få succes den vej rundt. Og nej, jeg har ikke kun leget single i cyberspace over en dag eller to, men har gjort det over flere perioder – og jeg nåede altså at få nogle ordentlige drag over nakken, der både mentalt og fysisk gjorde nas. Og det på trods af, at jeg i høj grad har mit på det tørre. At jeg igennem nu snart 14 år har været gift med en drønlækker kvinde der synes, (det påstår hun da i hvert fald), at jeg er noget af det mest lækre.

Husk nu, at det handler om øjnene, der ser!

 

 

joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten). Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

One thought on “Guldet venter i den virkelige verden, mænd!

  • December 6, 2013 at 10:32 pm
    Permalink

    Hvor er det fryd for alle de kvinder. Jeg håber, at de aldrig nogensinde får en kæreste/mand eller får børn. De fortjener det ikke. Kvinder nu om dage er overfladiske, usympatiske, dobbeltmoralske, utroværdige, modbydelige, arrogante, uhøflige og ucharmerende.

    Kvinder går kun op i en højde, udseende, pikstørrelse og penge, når det handler om mænd. De fleste kvinder er ligeglade med en mands personlighed. Kvinder fravælger/dropper mænd pga. de meste ligegyldige ting, så kvinder fortjener at være alene resten af deres liv.

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud