Så er mor gået i skarp træning!

Langt de fleste af os kvinder ynder med jævne mellemrum at træne balder og lår og sørge for, at maven ikke kommer til at bule for meget. De fleste af os springer dog træningen af den måske mest vigtige muskel over – og af den helt simple årsag, at musklen ikke lige kan ses. Men bedre sent end aldrig, har jeg selv erfaret.

Hop, hop, hop….!!!

39 år er jo ingen alder…….bilder jeg mig selv ind. Og da slet ikke, når man har unger, endda hele tre af slagsen, i alderen 7 – 15 år. De skal dæleme nok sørge for at holde en godt og grundigt på dupperne. Desuden hedder det sig jo, at børn holder en ung. Til tider giver ungerne dog også grå hår (I skulle bare se min mands hårpragt!)…..og evner at fremkalde de mest heftige irritations- og vredesudbrud, når man for 117 gang har sagt nej til det ene, andet og tredje.

Nå, men her tidligt på sommeren, da vejret endelig var blevet til at tumle bare en lille smule ude i haven, da lokkede den yngste mig en tur med ud på trampolinen – årets første omgang hop, hop, hop i haven! Og selv om jeg hverken forsøgte mig med saltomortaler eller flik-flak, ikke mindst med tanke på, at naboerne på den bekostning kunne få sig et billigt grin, så holdt jeg mig denne eftermiddag alligevel ikke tilbage med at give den fuld skrue. Mor her kan nemlig det shi…., og sådan håber jeg at kunne følge med afkommet rigtig mange år endnu.

Lidt for sommerkåd

Nå, men jeg var altså i hopla, måske endda en lille smule sommerkåd, så jeg gav den yngste datter kamp til stregen ud i kunsten at være vild og vanvittig på trampolinen. Med det resultat, ud over røde kinder og blive en smule stakåndet, at jeg småtissede i bukserne under hoppe-legen. Og nej, desværre skete det ikke af grin, selv om det da var nok så sjovt. Nej, jeg tissede simpelthen fordi, at mit underliv bare ikke kunne vinde kampen imod tyngdekraften i forbindelse med de fysiske udfoldelser. Noget som rigtig mange kvinder, inklusiv altså også mig selv, i mere eller mindre grad døjer med som kedelig bivirkning efter en eller flere graviditeter. Lige som sygdom, alderdom, svær overvægt og meget andet kan bidrage til at svække bækkenbunds-musklen. Og er det først gået galt, så kan det altså være ret så svært at komme over problemet igen.

For det ER nemlig et problem – og jo længere tid, man slår det hen som en mindre irritation, der godt nok er generende, men også til at leve med, jo værre bliver det som regel så også. Så er bækkenbunden, der er årsagen til drypperiet i forbindelse med hård fysisk aktivitet, først blevet svækket, så gælder det altså om at få taget tyren ved hornene – og jo før, jo bedre. 

Usexet, men dælens effektivt

Så nu er jeg altså, lige som man træner kroppens andre muskler, der er noget mere synlige, på daglig basis for alvor begyndt at træne min pt. ikke så fantastisk stærke bækkenbund. Og i virkeligheden lige så meget for at forebygge som at helbrede. For hvad om 30 – 40 år…..hvis jeg altså ikke begynder at gøre noget ved tingene nu? Så kan jeg måske ikke engang nyse eller hoste eller gå mig en tur, uden at jeg drypper i bukserne – ikke så få specielt ældre mennesker meget desværre kommer til at opleve.  

I forbindelse med mine jævnlige tests af diverse typer af erotiske gadgets, har jeg og min mand flere gange testet bækkenbunds-kugler, der – som Manden ynder at skrive – både kan benyttes til hverdag og fest. Altså både benyttes i forbindelse med træning af netop bækkenbunden, og så til at sexlege med. Men hvor jeg selv tidligere mere har leget end trænet med kuglerne, så er bækkenbundskugler nu for mig – i hvert fald pt. – udelukkende til at træne med.

Og helt specielt så fungerer ”kugle-sættet” Je Joue – Ami  og magnet-kuglerne K.1 fra Norske Laid, rigtig godt for mig.

Mine to  favorit kuglesæt

Sættet fra  Je Joue består af tre ”kugler”, i forskellige størrelser og vægt, jeg så skifter lidt frem og tilbage imellem at bruge, når jeg træner – og nej, det gør mig på ingen måde liderlig at have en ”kugle” oppe. Og her spiller det mentale i høj grad ind. Nu gælder det ikke længere leg og tilfredsstillelse, men derimod om at få genoptrænet en muskel, graviditeterne har tæret godt og grundigt på. Nu kunne man jo godt tro, at den mindste af kuglerne er den nemmeste at træne med, men den mindste er den tungeste, og også den sværeste. For jo mindre og tungere, jo sværere er det at holde fast om den. Derfor er det så fedt med dette her sæt, men samtidig også vigtigt at sætte sig ordentligt ind i brugen af kuglerne. Så husk at læse vejledningen fra producenten og den shop, du har købt hos. Tjek i øvrigt også indlægget om iease

Sættet fra Je Joue kan købes hos Lovejoy.dk

Sættet fra norske Laid, er et helt anderledes sæt kugler. Hvis man er sådan lidt en nørd, som jeg, altså en bækkenbunds-nørd, så gør det altså ikke spor, at produkterne skiller sig lidt ud fra mængden. Kuglerne her er magnetiske og kan sættes sammen på mange forskellige måder, lige som de også kan benyttes enkeltvis – og det er nærmest gået hen og blevet en hel videnskab for mig, hvilke former jeg kan træne med. Fx kan jeg lave en lille tissemand, man kan også kreere en dna-streng, en firkant og Mickey Mouse. Ja, mulighederne er mange. Laid selv mener, der kun er seks kombinationsmuligheder. Selv har jeg dog fundet frem til flere. Her i bloggen vil jeg dog ikke gøre en masse ud af at forklare, hvordan kuglerne hverken kan eller bør bruges, da der medfølger en ret så detaljeret vejledning i korrekt brug. Dog vil jeg skynde mig at sige, at bruger man spiral, er de norske kugler ikke egnet til bækkenbunds-træning, da de jo er magnetiske.

Laid K.1 er fundet hos Sinful.dk

Til gengæld, og det er jo kun et plus, så kræver træningen altså ikke større anstrengelse, end man kan lave sine daglige knibe-øvelser foran fjernsynet, mens man tager opvasken eller noget helt tredje. Eller hvorfor dog ikke den lidt mere ”frække variant”, nemlig imens man handler ind. Hvis man altså evner at multitaske i supermarkedet og samtidig ikke frygter, at kuglen smutter ud midt i at vælge kød til aftensmaden… Og det går altså fremad, gør det! Jeg kan mærke tydelige fremskridt, men som med alle andre muskler, så bliver ens bækkenbunds-muskel altså heller ikke bare tip-top igen efter blot en uge eller 14 dage. Derimod gælder det om at have tålmodighed og holde ved, altså ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Og så samtidig hele tiden have med i baghovedet, at det er noget man bør vedblive at gøre, hele livet ud. Specielt hvis man ikke ønsker at opleve en alderdom, hvor diverse bivirkninger på grund af en mindre stærk bækkenbund gør det mindre spændende ar være kommet op i alderen.

Med hensyn til mors udfoldelser på trampolinen – nu, hvor vejret for alvor er til at gå i haven frem for at sidde foran computer- eller fjernsynsskærmen, så er det også blevet en smule bedre.

Jeg kan dog endnu ikke opføre mig lige så vildt og vanvittigt, som jeg egentlig gerne ville, men det skal nok komme – og hvis ikke i år, så forhåbentlig til næste forår!  

 

——————