Body Wrap – for lidt strammere maveskind

body wrap
body wrap

Til en start vil jeg gerne slå fast, at Wrap Factor, henvendt os kvinder, er noget af det bedste, jeg nogensinde har prøvet til glæde og gavn for mit maveskind – men inden jeg kom så langt, skulle jeg altså lige klovne mig frem til, hvordan jeg bedst muligt nu skulle benytte de her ler-wraps.

Til at begynde med vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle tænke om Wrap Factor – og skulle jeg endelig give det en chance, så var det altså ikke for at tabe mig, men derimod i håbet om at få strammet maveskindet en smule op. Tre unger, den sidste taget ved kejsersnit, koster altså. Nå, men man kan jo altid prøve – hvor intet voves!!! Så en søndag aften, efter børnene var blevet lagt, var det blevet tid til at give det chancen – til en smule irritation for Manden, der havde set frem til fælles hygge foran fjerneren.

Til gengæld lovede jeg ham højt og helligt, at han ikke skulle hjælpe mig, han kunne bare kigge film eller fodbold – som han plejede. Dette her kunne jeg nemlig sagtens helt selv finde ud af – bildte jeg mig i hvert fald lidt blåøjet ind.

Body wrap er fundet her

Bind og ler i kogende vand

Efter at have kogt en god spandfuld vand, lagde jeg wrap-rullerne med elastikbind ned i vandet og klemte efterfølgende det medfølgende ler ud i vandet, så bindene kunne suge leret, som beskrevet i brugsanvisningen. Nemt og lige til, og så manglede jeg ellers bare at pakke/wrappe maven-regionen ind. Dog skulle jeg lige være opmærksom på, at rullerne, når de lige er blevet taget op af vandet, er drønvarme, hvorfor de skal køle en smule ned, inden man tager dem i brug – ellers brænder man sig nemlig. Rullerne må dog heller ikke blive alt for kølige i kødet, for så ryger noget af effekten.

Det kørte dog fortsat for mig, og jeg hyggede mig med mine wraps, mens Manden samtidig hyggede med sit tv-kiggeri – altså lige indtil han hørte mig hyle op ude fra køkkenet af. Hvorpå han fyrede sin sædvanlige kommentar af – ”Jeg vidste det, jeg vidste det!!!” Problemet var nemlig, at jeg pludselig var endt midt i det helt store og lettere febrilske vand-pjaskeri, da jeg med mine blot to arme skulle forsøge at vikle de drivvåde elastikbind rundt om maven, der samtidig skulle holdes godt fast til kroppen af Vita-Wrap – og det magtede jeg i situationen altså bare ikke, i hvert fald ikke alene.

I fællesskab, efter Manden var kølet lidt ned, gik det heldigvis både lidt hurtigere og bedre med indpakningen af mig, men altså ikke uden at lervandet undervejs i processen drev ned ad benene på mig – og at jeg, som rosinen i pølseenden, også blev nødt til at få viklet et ordentlig læs håndklæder om kroppen. En times tid, som en pølse i svøb (eller måske nærmere som en lakridsstang i svøb), skulle jeg nemlig være pakket godt og grundigt ind – og gav så samtidig Manden en overvældende lyst til lakrids.  Pludselig syntes han, at jeg var ekstra appetitlig på grund af duften af anis, der er en af ingredienserne i leret – og det er dæleme da også værd at tage med, synes jeg.

Se andre slanke produketer her

Har nu lært lektien

Første gang var det sgu tanden mere besværligt end effektfuldt at ”lege med wraps”, da jeg fik klovnet godt og grundigt i det, mens det anden gang, jeg viklede maveskindet ind, gik noget bedre. Det er nemlig ti gange nemmere, fandt jeg ud af, hvis man vælger at massere leret ind i det område på kroppen, man gerne vil behandle – og så efterfølgende vikle elastikbindene rundt om. Og så sviner det altså også noget mindre.

Med hensyn til om det de her ler-wraps virker som beskrevet eller ej, så kan jeg kun sige, at det gør de altså – min hud på maven er blevet strammet en smule mere op, og føles samtidig mere blød, og strækmærkerne, de fleste af os kvinder desværre jo kender så udmærket til, er også blevet lidt mindre synlige. Derfor er jeg kun ekstra spændt på at finde ud af, hvad resultatet i sidste ende bliver – for endnu er jeg kun cirka sådan midtvejs i processen. Så meget mere om dette lidt senere, når jeg engang er nået til wrap-vejs ende.

 

3 tanker om “Body Wrap – for lidt strammere maveskind

  • april 14, 2015 at 12:49 pm
    Permalink

    virker det stadig ? bedre ?

    Svar
    • april 14, 2015 at 1:33 pm
      Permalink

      Ja absolut, bruge det nu kun sådan at jeg smøre leret direkte på det område jeg er ked af, og jeg kan se klart forbedring stadig 🙂
      Har du prøvet det endnu?

      Svar
  • juni 9, 2016 at 9:38 am
    Permalink

    Hvad er det for noget ler du bruger. Er selv i gang med Bobby Warp

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud