Flad mave i dråbeform

———————————————————————————————————————————–

gasolve relief1Ok, en enkelt dråbe om dagen kan nok ikke helt gøre tricket, men helt personligt har jeg nu i nogle måneder, ved på daglig basis at indtage Gasolve Relief i dråbeform, oplevet at få så meget styr på min indimellem ellers så ubehageligt oppustede mave, at det rent faktisk har ændret mit liv på den positive måde.

For mig, som for de fleste andre kvinder (og sikkert også for en hel del mænd), betyder det rigtigt meget, at have en bare sådan ogenlunde flad mave – også selv om jeg for ganske kort tid siden nu er rundet de 40 år. For mig handler det dog mindst lige så meget om personlig velvære som at rende omkring med en oppustet mave, som ligner man en, der er i fjerde eller femte måned.

Elsker bare sushi, meeeeennn!!!!

Desværre er jeg en af de kvinder, indrømmer jeg gerne, der lynhurtigt får oppustet mave, når jeg spiser noget af det ”forkerte”. Problemet for mig er bare, at jeg ikke altid – for nu at udtrykke det lidt mildt – er lige standhaftig med at holde mig fra de fødevarer, der nu engang får mig til at bule ud, og sådan er det for den sags skyld fortsat. Fx er hvidt brød, pasta, rødt kød og sushi, ikke godt for min mave, men at skære disse ting helt væk fra kosten, er altså død ondt, synes jeg. Helt specielt sushi, der er som slik for mig, bliver jeg bare engang imellem altså nødt til at indtage. Om ikke andet som belønning, når jeg har været ekstra dygtig og arbejdsom – men så er det altså også, at det efterfølgende koster på mavefronten.

Men intet er altså så dårligt og generende, at der ikke kan gøres noget ved det – og her har jeg fundet en rigtig god løsning og middel i Gasolve Releif, der er udviklet til netop at hindre og lindre luft i maven. Og jeg har faktisk konstant været på dråberne siden en tøsetur til Amsterdam for 2 – 3 måneder siden, hvor jeg igen-igen stod over for problemet omkring at ”komme til” at spise noget mad, der altså bare ikke var godt for min mave.

Damer lufter

Der er forskelligt fra person til person, hvordan man har det med luft maven – og ikke mindst med hensyn til i situationen at slippe af med det igen. Men lige gyldigt hvad, så er det jo noget, vi alle kender til, og helt personligt så siger jeg, at mænd prutter og damer lufter – og jeg er altså ikke den, der render og lufter ud sådan alle steder. Der får mit til at tænke på en helt speciel situation, da jeg var helt ung. Her var jeg det meste af en hel nat med en fyr oppe på taget af et hotel i Grækenland, hvor vi talte og hyggede og flirtede. Problemet var bare, at vi inden turen op på taget havde spist en masse vandmeloner, og det gik altså lige i maven på mig. Men man ligger altså bare ikke der og lufter, mens en lækker flirt ligger lige ved siden af. I stedet så endte jeg desværre med at få så ondt i maven, at det spolerede rigtig meget af oplevelsen. Men så lærte jeg i det mindste på den hårde måde, at man altså bør tænke blot en smule over, hvad man spiser, inden man tager på date.

Desuden er det ofte sådan, synes jeg, at maven faktisk ikke er specielt samarbejdsvillig – hver gang, man skal et eller andet, hvor man rigtig gerne vil have flad mave og føle sig veltilpas, så modarbejder maven en – så nej, den er ikke specielt samarbejdsvillig. Men heldigvis, som sagt, er det meget bedre i dag.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud