Når sex tages som penge gidsel
——————————————————————————————————————————-
Sexkunstværket ”Blottet for skam” i Silkeborg, der blev omtalt verden over, er et godt eksempel, i hvor høj grad sex sælger – hvis det vel og mærket pakkes ordentligt ind. Så snart sex i en eller anden form er på plakaten, så er der penge og masser af medieomtale i farvandet. Man bør dog passe på, for sex kan også lægge i graven.
Tidligere på året skrev jeg en del artikler om det såkaldte sexkunstværk ”Blottet for skam”, der er et fantastisk godt eksempel på i hvor høj grad, sex over en bred kam sælger – og hvor nemt det samtidig er at komme i medierne, hvis man pakker produktet ind i lokkende og/eller frækt nok papir. Jep, jeg var selv med på skrive-vognen (endda i meget høj grad), men gjorde mig da også en del tanker af mere personlig karakter i dagene op til ”kunstværkets” afvikling. Imens medierne, både herhjemme og i udlandet, kun gik mere og mere i selvsving over, at en håndfuld unge mennesker skulle være nøgne og dyrke sex foran betalende tilskuere i et kunstgalleri ved Silkeborg. Nyheden om det forestående frække spredte sig som en steppebrand over hele landet, videre ud over grænserne og nåede i sidste instans det meste af verden rundt – og blev af (næsten) alle, der skrev, lavede radio eller fjernsyn om samleje-begivenheden i Danmark, betragtet som yderst seriøst.
”Sex som penge gidsel” for ussel mammon
Det store og forkromede spørgsmål, der hele tiden lå under overfladen var bare, om ”sex atter var blevet taget som gidsel” for ussel mammon. Som hverken ville være første eller sidste gang – for nu at udtrykke det meget mildt. For jo mere medierne gravede sig ned i sex-kunst-sagen, jo mere kom det op til overfladen, at Galleri Kunstcentrum, der lagde rammer til værket, i den grad manglede kolde kontanter for overhovedet at kunne overleve ret meget længere. Hvorfor det da også virkede en smule påfaldende, at man på vej ud over afgrundens kant pludselig gik fra at udstille og sælge landskabskunst udført af lokale kunstnere, til at arrangere kunstsamleje.
Men ok, når nu kunstneren og galleriet fremfører, at ”Blottet for skam” er en såkaldt kunst-provokation, at sex sagtens kan være kunst, at værket blev stablet på benene for at skabe debat (”Blottet for kunst” i høj grad da også gjorde). Så må vi fra medierne jo pænt give videre, hvad vi nu engang får fortalt. Også selv om ens personlige antagelser måske stritter i helt andre retninger. Selv var jeg fra dag var ret meget i tvivl om ærligheden bag Kunstcentrums kontroversielle værk – speciel når man, som jeg, et utal af gange lige netop har oplevet, i hvor høj grad sex og erotik kan sælge – hvis det altså pakkes ind på den helt rigtige måde.
”Blottet for skam” blev i sidste instans opført, men skaffede slet ikke penge nok i den jyske kunst-kasse til, at Gallerie Kunstcentrum kom op af dyndet – og undervejs i proces en havde galleriet desuden fået nogle gevaldige ridser i lakken, der gjorde, at mange (ikke mindst de lokale kunstnere) ikke ville røre stedet med en ildtang. Så ikke blot sælger sex – sex kan søreme også, hvis man ikke passer på, lægge en i graven.
”Blottet for skam” volume 2 var kort efter også på plakaten – her skulle rygere, fede, handicappede og andre, vi i det daglige ser ned på – udstilles, altså sådan rent fysisk. Dette skam-værk nåede dog aldrig at blive til noget. Her var ballonen nemlig nået at punktere.
Win-win situation for medierne
På trods af at pornografien blev frigivet i Danmark for snart 50 år siden, samt adgangen til alle typer af erotik og sex via Internettet er nemmere at få adgang til end at klø sig et vis sted, så er fascinationen af alt det frække og ”forbudte” fortsat så overvældende hos langt de fleste af os menneskedyr, at det næsten bare ikke kan blive for meget. En naturligvis dejlig situation for en journalist,, hvis levebrød netop er at levere nyt om sex.
Om man lever af at sælge tøj, biler, vindmøller eller artikler og reportager om politik, mad, skønhedspleje eller sex og erotik, så er det under alle omstændigheder et spørgsmål om udbud og efterspørgsel – om man har eller kan komme op med et produkt, man også kan komme af med. Her er det ofte, det indrømmer jeg gerne, ekstremt taknemmeligt at skrive om erotik og sex. Dermed ikke sagt, at en ikke-historie ikke også kan afsættes, for det kan da forekomme. Ofte skal der nemlig ikke specielt meget til, før en artikel eller reportage og sex er i hus.
Spørg fx Bubber og Sexministeriets Emil, der pt. kører på med tv om sexrelaterede emner, der allerede er blevet vendt og drejet millioner af gange. Det gælder såmænd bare om atter at ryste posen og sælge det samme på en lidt anden måde igen. Jo, det gør det altså, jeg sværger, for jeg gør det nemlig også selv – og ofte med ret stor succes. Og ”sælgeren” af ”den sexede historie”(altså diverse medier) har kun sjældent ret meget at tabe ved at viderebringe en historie som fx ”Blottet for skam”. En sådan vil nemlig altid ryge til tops blandt mest læste, næsten lige gyldigt hvad. Simpelthen fordi den er sexrelateret. Kun et glimt af en kendt kvindens brystvorte kan næsten hamle op med noget sådant.
Så om ”Blottet for skam” i realiteten var mere end pengemaskine end et reelt kunstværk, udtænkt af en ”ægte kunstner”, for hvem penge i den forbindelse kun er ussel mammon, betyder i den forbindelse faktisk ikke det fjerneste – for sex sælger nemlig – og sex sælger sgu godt…….!
