Sådan gør du din lille numse mere fyldig

sponsor1

 

butts

Her kan du købe Joans fake røv

Jeg er en af de kvinder, som fra naturens side ikke er blevet tildelt den største numse. Jeg har altid haft en lille numse. Og selv om jeg egentlig altid har været fint tilfreds med min figur, så er der da situationer, hvor jeg godt gad have haft en smule mere fylde på bagdelen. For at opnå en mere symmetrisk krop. Og det er der heldigvis råd for. Uden hverken og skulle gå til yderligheder og uhyrligheder som fx numsekirurgi og indsprøjtninger med fedt eller olie i balderne.

Her får du min guide til at få en ikke så stor numse til at syne større og mere fyldig.

God kropsholdning er vejen til god numse

Ønsker du at signalere god numse. Specielt hvis du næsten ingen har, så skal du lære at svaje i lænden og bevæge dig rank omkring. Der er næsten ikke så meget andet at sige.

Skuldrene tilbage, hold hovedet højt og et godt svaj i lænden. Men selvfølgelig aldrig så meget, så det gør ondt og du samtidig skader sig selv. Men et godt svaj og rank kropsholdning kan altså optrænes. Specielt hvis du er bevidst om det i dagligdagen.

Har man hæl på, giver det automatisk en bedre holdning, og samtidig er man mere bevidst om sin holdning. Men høje hæle er jo ikke specielt godt for fødderne, sååååå!

Intimbarbering er et must

Intimbarbering af balderne og lysken og ned ad inderlårene er vigtig for meget af den påklædning, der skaber illusionen af en større numse- Af mere volumen på bagdelen.

Har du stubbe eller er blevet lidt langhåret dernede, kan det hurtigt give rødmen og irritation i huden, hvis fx dine strømpebukser eller mormortrusserne med opstrammende effekt sidder lidt for tæt. Derfor er det vigtigt at lægge ud med en god og tæt barbering med en god skum, og at du efterfølgende smører dig med en god creme. Så du simpelthen kan holde ud og have de her ting på, der er med til rent visuelt at gøre en lille numse tanden større at se på.

Hvilken trusse skal jeg vælge

Den trusse, du tager på, kan være med til at forme din numse. Derfor handler det om at finde en trusse, der på den mest positive facon ”tegner konturerne op på balderne”.

For mig helt personligt virker det godt, at jeg har en lavtaljet g-streng på. En G-streng, hvor strengen bag på slutter til lige der, hvor baldekurven begynder.

Har man fx en kort numse, kommer den til at se mere flad og lang ud, hvis man har en højtaljet G-streng på. Og er du ikke til G-streng, så vælg ikke trusser med elastik på balderne. Elastikken lægger nemlig kun balderne mere ned, så de kommer til at se endnu fladere ud.

Du kan finde en egnet g-strengs her

Hvilket badetøj vælger jeg

Det er straks værre. Det har altid været svært for mig at finde noget badetøj, som fremhævede min numse godt. Badetøj strammer altid ind, og der er elastik i kanterne. Så har man ikke specielt meget fylde bag på, er det svært ikke at få en endnu mindre numse i badedragten.

Personligt har jeg haft mest succes med de lavtaljede bikinier. Og gerne en model uden elastik ved baldekanten, de findes heldigvis derude. De bedste bikinibukser, jeg nogensinde har haft, var et par med bredt bælte – ala Pussy Galore fra James Bond. En hvid bikini med guldbælte, der sad så lavt på mig bag på, at bæltet kreerede illusionen af, at min balder havde noget mere fylde end de reelt havde.

Gode ideer til påklædning

For mig har jeans altid været en kæmpe udfordring, da jeans generelt giver en mere flad numse. Så har du en ikke så stor bagdel og gerne vil gå i jeans, så gå efter en stram buks, hvor stoffet sidder tæt ind til benene. Så kan man meget bedre se, at man også har numse. Hvis benene i bukserne er mere vidde, så forsvinder en ret stor bagdel meget hurtigt.

Går du i haremsbukser, der sidder løst oppe på numsen, kan du også skabe illusionen af god volumen. Ved enten selv eller få en syerske/skrædder til at rynke stoffet bagpå.

Med hensyn til nederdele, så vælg en stram model Fx den klassiske, sorte stramme nederdel, der går ind ved lårene. Den er guld for os piger, der ikke har så meget bagpå at strutte med.

Træn numsen større og flottere

Baldetræning, siger jo næsten sig selv, giver helt generelt en flottere og mere fyldig numse. Og her siger eksperterne, at benbøjninger er den hellige gral. Men har man ikke meget muskelmasse og samtidig meget lidt fedt på balderne, så kræver det seriøst hård og langvarig træning – og det er altså dødhårdt. Jeg har selv været der, og giver den da også fortsat en skalle med jævne mellemrum. Men det kræver altså sin kvinde, og handler mindst lige så meget om genetik som at træne hårdt og intenst for at få denne her attraktive strutnumse.

Tag en kunstig røv på

Hvis det hele bare skal spille, så bør du investere i en eller flere kunstige og forstørrende røve.

Lige som man kan tage en push-up på, for at løfte og gøre brysterne mere fyldige, så kan man også tage en røv på. For at få numsen til ”kunstigt” at virke noget mere fyldig end ellers.

Jeg købte min første røv for cirka otte år siden, og kan egentlig ikke huske, hvorfor jeg lige fandt på det. Eller hvordan jeg fik ideen til det. Men den kunstige røv gav mig en hel masse. Pludselig havde jeg fået form og fylde bag på, som jeg altid har haft det foran. Og bevidstheden om dette gjorde, at jeg pludselig kunne slappe meget mere af med mit udseende ude i det offentlige rum.

Men en sådan kunstig røv varmer altså. Man kommer hurtigt til at svede med sådan en på, og det er heller ikke nemt, kan jeg godt love, når man skal på toilettet. Og bærer man sin nye og forstørrende røv under en kort kjole, så afslører man sig selv. Så det må man selvfølgelig ikke gøre.

Andet shapewear kan ses her

Og nej, jeg bliver aldrig den, der kommer til at få sprøjtet hverken olie eller fedt ind i mine balder. For dælen da. Der er jo primært til at sidde på. Der må også være en grænse – selv for at opnå mere form og fylde på numsen.

Lær at elske din numse

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side af hækken, og man kan altså godt lære at elske sin numse, selv om den hverken er specielt stor eller fyldig.

Et godt råd her er, at du stiller dig foran spejlet. Vender og drejer dig, svajer i lænden og skyder ryg og finder ud af, at bagdelen faktisk ikke er så ringe endda. Oplevet fra visse vinkler. Og når man først har fundet ud af dette, så bliver det også nemmere at elske og leve med den bagdel, man nu har at gøre godt med. Og helt personligt tror jeg faktisk ikke, at det har specielt meget med ens alder at gøre. Man kan holde lige så meget eller lidt af sin bagdel som 15-årig som når man er 40 eller 60 år. Og her er det selvfølgelig en kæmpe fordel, hvis ens partner, hvis man har en sådan, elsker og værdsætter, hvad man nu har. Det er jo heller ikke alle mænd, der synes at større og mere fyldig generelt er bedre, når det kommer til kvindenumser. Sådan jo heller ikke med kvindebryster. Heldigvis da.

Det perfekte numsefoto

Når jeg ser fotos af kvinder på fx de sociale medier, der står i profil og fremviser en ultra rund booty, så kan jeg ikke lade være med at tænke: sådan har jeg også lært at stå – og det kan du også, hvis du blot øver dig lidt. Det hele handler om det rigtige svaj i ryggen, at bøje lidt i knæet i det ene ben, og så skyde røven godt bag ud.

Og en masse øvelse foran spejlet gør mester. Samtidig skal der som regel tages rigtig mange ”prøvebilleder”, inden man til sidst rammer det helt perfekte numsefoto.

I situationen, synes jeg, bør du da også lige tænke over, om du forsøger at glæde og ”snyde” dig selv eller alle de på facebook, der efterfølgende ser de her flotte og sexede fotos af en?

Men ingen tvivl: Det perfekte krops- og numsefoto er helt klart med til at styrke selvtilliden – ikke mindst for alle os, som fra naturens side ikke ligner Kim Kadashian eller Jennifer Lopez.

Her kan du købe Joans fake røv

Knus Joan    

joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten). Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud