En buket af roser og Mr. Grey

Jeg er en total og lillepigeagtig plageånd, når det kommer til kropsmassage – specielt hvor jeg selv tager plads på sengen eller briksen, og heldigvis har jeg en sød mand, der som regel gerne giver mig en tur. Så det er jo ikke helt uden bagtanke, indrømmet, at jeg/vi nu – her midt i den kolde og mørke vintertid – har valgt at teste massagelys.

Jeg, dumme blondine, har faktisk været længe om at fatte, at massagelys bliver til massageolie i takt med at lyset brænder. Anyways, vi har fået en masse lys hjem (hel otte af slagsen), som Manden og jeg nu har testet – Mandens valg af lys kan du i øvrigt læse om her.

I dette blogindlæg vil jeg anmelde MINE valg af yndlings lys, for vi var ikke helt enige. Vel i øvrigt helt naturligt, da det jo er Manden, der har masseret, og altså lille mig, der er blevet forkælet fra top til tå. Du kan i øvrigt læse om flere lækre duftlys, jeg og Manden sammen har testet, lige her

 fifty-shades-massage-lysFifty shades of Grey massagelys

Det har overrasket mig, at min ene favorit skulle ende med at dufte af Mr. Grey.

Massagelyset udsender en lækker, blød og maskulin duft – du ved, som når en lækker og velplejet mand passerer dig og efterlader en sky af hans duft. Personligt tændte duften mig ret meget. Olien bliver meget flydende, og den er drøj i brug, der gjorde det nemmere for Manden at give mig en omgang sanselig massage – med lange og bløde strøg. Det betød rigtig meget for mig, at han ikke hele tiden skulle tage ny olie. Lyset er pakket ind i en fin æske præget med samme logo og farve, som vi kender fra bøgerne – og pæn indpakning betyder altid noget. Selve lyset er i en rund metalkrukke, igen med fifty shades farver og logo – og det består af en velduftende voks, som blandt andet indeholder kokosolie og Jojoba. Man skal huske, at tænde det i god tid, vi brugte lige godt 20 minutter, inden Manden med den lille, medfølgende ske kunne fiske olie op. Det er dog mindst lige så frækt at dryppe direkte fra lyset, synes jeg. Noget nok ikke lige alle er til, da det ”bider” lidt, men er til gengæld helt i 50 shades ånden. Huden absorberer ret hurtigt olien, der virker fugtgivende. Manden min synes Mr. Grey lyset er god og nem at arbejde med. Prismæssigt er produktet i den dyre ende af skalaen, men man får altså rigtig god både kvantitet og kvalitet for pengene.

Pris: 159,00 kroner (192 gram). Lyset er fundet her

shungaShunga med rosenduft

Mit favorit lys nummer to er Afrodisia fra Shunga. Først og fremmest er det duften, der gør dette til min favorit. Roser, jeg elsker bare roser, men dog allermest duften af roser – og duften er nok også det, der trækker allermest op. Kan også sagtens bruges som duftlys. Er på ingen måde syntetisk, meget naturtro. Her får du meget for pengene, krukke med 200 gram – Shunga skal tændes i god tid, 20 – 30 minutter før brug, men så har man til gengæld også en lækker og aromatisk duft i hele rummet. Lige som lyset i sig selv lægger op til noget skønt og intimt. Frembringer en tyndt flydende olie, der er meget drøj i brug – og her kan man både benytte den medfølgende ske eller hælde direkte fra krukken. Når olien kommer op på skeen, så køler den en smule ned, så man undgår en alt for brændende olie-oplevelse. Desuden dufter man lækkert og indbydende, når man er færdig med at blive masseret. Huden er dejlig blød og mættet efterfølgende.

Pris: 159,00 (200 ml) Køb lyset her

lelo_massagelysSkuffende LELO-lys

Tredje lys på listen kommer fra svenske LELO, og det har en ret udefinerbar duft, som er en blanding af snepære (har aldrig hørt om den frugt) og cedertræ. Ikke umiddelbart min favoritduft, er lidt for kemisk efter min smag. Til trods for min kærlighed til LELO, må min mening nok være, at de bør holde sig til legetøj. Nok er glasset, lyset er i, fint og dekorativt, men er altså lidt ligegyldigt, hvis ikke duften er rar. Lyset skulle i øvrigt brænde rigtig længe (40 minutter,) før der var nok smeltet olie til at begynde massagen med. Olien er rimelig flydende, og (ifølge Manden) ok at massere med, drøj i brug er den også. Men, men, men, når ikke duften rammer, falder det lidt til jorden for mig. Især når prisen også er så høj, faktisk den dyreste i test. Så til trods for et smukt lys fra min yndlings producent, så når lyset ikke længere op af rangstien end her.

Pris: 249,00 kroner (150 gram) Find lyset her

lust-massageolie-lys-hindbaerLidt for lille, lidt for dyrt

Rosinen i pølseenden er i min optik dette her lille massagelys fra LUST, og ene og alene på grund af prisen. Her får man meget lidt for pengene i forhold til resten i testen, kun 50 ml. imod op til 200 ml. til samme penge. Lyset kommer i en lille metalkrukke med hældetud og lille låg på.Duften er egentlig ok, ala sød frugt. Faktisk blev jeg lidt lækkersulten, da Manden masserede mig med olien. Lyset skulle ikke brænde så længe (15 minutter,) inden han kunne gå i gang med massagen. Dog er der nok ikke nok olie til en massage nummer to. Problemet, tror jeg, er nok også, at lyset fordamper ret hurtigt, og så hurtig er Manden altså ikke til at ”ordne mig. Det skal jo gerne gøres ordentligt, ikke? Lyset bliver i øvrigt meget flydende, hvilket er et plus, det hele skal jo heller ikke være negativt. Men alt i alt må dette ”lille” lys fra LUST havne i bunden, mest af alt på grund af pris og (manglende) mængde.

Pris: 99,00 kroner (50 ml) Køb lyset her

—————————————————————————————–

About joanb

Er gift på 15. år med Manden, hun har tre skønne unger på henholdsvis sammen med (to piger og en dreng i midten).
Bor og arbejder (meget praktisk, specielt når man elsker at være hjemme hos familien) på 10. år på landet, på sjælland, kun 500 meter fra Fakta og en smuttur fra København, hvis trangen til lidt storbyoplevelser skulle komme over familien.

Speak Your Mind

*

*

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud